Vores Meeho!™ Blog giver dig generelle nyheder, tekniske tips, inspiration og mere til i relation til Meeho!™-platformen.

Tilmeld dig gratis nu!

» Hvorfor hedder det Meeho!™?

Skrevet af Kasper Tidemann d. 27/9 2009 kl. 00:50

Jeg bliver en gang imellem spurgt om hvorfor det hedder Meeho!™, og jeg kan godt forstå spørgsmålet; det er jo et noget utraditionelt navn. Hvorfor valgte vi lige dét navn?

I Meeho! ApS forsøger vi på bedste vis at tale et ærligt og forståeligt sprog. Af samme årsag er vi ikke meget for navne såsom Document File Handling Platform 2010 eller Enterprise Resource Allocation Management Server 64-bit – det er vores erfaring at så lange og komplicerede navne skaber større distance til de brugere, som egentlig burde have glæde af værktøjerne.

For os er en af de allerstørste blåstemplinger netop dét faktum at navnet anvendes i daglig tale. Der er ingen, der vil sige:

“ja, den fil har jeg lige lagt i Enterprise Resource Allocation Management Server 64-bit”,

… men alle kan sige:

“ja, den fil har jeg lige lagt i Meeho!™”.

Så simpelt er det. Vi fandt selv på navnet Meeho!™, og vi valgte det netop af ovenstående årsag: det er et personligt, venligt og ikke-teknisk navn. Din bedste ven kunne ikke hedde Enterprise Resource Allocation Management Server 64-bit, men han eller hun kunne såmænd godt hedde Meeho!™.

1 kommentar til “Hvorfor hedder det Meeho!™?”

  1. Kasper Tidemann siger:

    … selvfølgelig uden trademark- og udråbstegnet. :) Her vil jeg i øvrigt indskyde en lille, uddybende fodnote:

    Efter at have lavet logoet, varemærkeregistrerede vi Meeho!™ i hele verden (så vi bør faktisk benytte et ©…), hvilket ikke er helt gratis, desværre. Efter en rum tid fik vi papirer på registreringen fra diverse verdensdele, og alt var i den skønneste orden.

    Et par måneder efter kommer der en nyhed frem om Microsofts MP3-afspiller, som hedder Zune. Angiveligt skulle navnet minde uendeligt meget om det hebraiske ord for “fuck!” (eller et ord i den dur), hvilket skabte stor opstandelse blandt rabbinere verden over.

    Så tænkte vi: “Ååååh, nej, hvad nu med Meeho!™!? Betyder det skraldespand, hundelort eller noget helt tredje?”

    Svaret fandt vi heldigvis hurtigt: egentlig er der tale om et navn, som med latinske bogstaver bør staves “Meho”. Navnet anvendes især blandt indbyggere i Guǎngdōng-provinsen i Kina, hvor det angiveligt betyder “glad” eller “lykkelig” – hvor heldigt!

Skriv en kommentar