Vores Meeho!™ Blog giver dig generelle nyheder, tekniske tips, inspiration og mere til i relation til Meeho!™-platformen.

Tilmeld dig gratis nu!

» Tips og tricks #2: Hurtig søgning

Skrevet af Kasper Tidemann d. 16/10 2009 kl. 09:19

I Meeho!™ kan du foretage en hurtig søgning uanset hvor du befinder dig i systemet. Genvejen til Hurtig søgning kan du sætte op under Min profil (tryk på dit navn i toppen af Meeho!™). Selve tasten, du skal bruge, er 1-tallet på tastaturet, og dét kan ikke ændres, men du kan ændre de knapper, der skal trykkes ned samtidig med 1. Det ser sådan her ud:

Tastaturgenveje i Meeho!™

Tastaturgenveje i Meeho!™

Herefter kan du så fx trykke Ctrl-Alt-1, hvorefter Hurtig søgning-vinduet kommer frem. Her skriver du det, du vil søge efter, trykker enter, og så kan du bladre mellem søgeresultaterne med piletasterne. Når du har valgt et resultat, trykker du enter, hvorefter Meeho!™ fx viser dig det projekt, du har søgt efter. Det er hurtigt, nemt og fremfor alt sjovt!

Hurtig søgning i Meeho!™, som kommer frem ved et tastetryk

Hurtig søgning i Meeho!™, som kommer frem ved et tastetryk

Du skal dog være opmærksom på hvordan dit styresystem kontrollerer de knapper, du vælger. Hvis du fx bruger Windows og Internet Explorer 8, og din genvejs-kontroltast er sat til kun at være Ctrl, så vil du skifte til fane nr. 1, hvis du trykker på Ctrl-1 – her bør du slå nogle flere kontrolknapper til. Har du fx Ctrl-Alt-Shift slået til, så forstyrrer det ikke Windows og Internet Explorer 8.

1 kommentar til “Tips og tricks #2: Hurtig søgning”

  1. Meeho!™ Blog » Blogarkiv » Tips og tricks #5: specifik Hurtig søgning siger:

    [...] du bruger Hurtig søgning, så kan du søge specifikt efter fx kunder ved at skrive “ku:” foran det, du søger [...]

Skriv en kommentar