» Efter at have opgraderet til Snow Leopard, så virker MacPorts ikke
Skrevet af Kasper Tidemann d. 29/12 2009 kl. 04:19Det kan selvfølgelig være at du er en af de heldige, som kører en fungerende installation af MacPorts, der stammer fra dit Leopard-miljø (10.5) – men for stort set alle andre (og alle på Meeho!™-teamet inklusiv) er resultatet af en opgradering til Snow Leopard at MacPorts ikke virker ordentligt.
Et eksempel på en fejl, vi har fået, kunne fx være:
Error: Unable to open port: can't read "build.cmd": Failed to locate 'make' in path: '/opt/local/bin:/opt/local/sbin:/bin:/sbin:/usr/bin:/usr/sbin' or at its MacPorts configuration time location, did you move it?
Hvis du oplever kompileringsfejl af stort set enhver slags, mens du sidder og bander og svovler fordi den pokkers MacPorts-installation ikke vil virke, så bare rolig: uanset hvilke fejl, du oplever, så er løsningen garanteret at foretage en frisk installation af MacPorts – det virkede for os.
For at få det hele til at spille igen skal du følge migreringsguiden på MacPorts-hjemmesiden: http://trac.macports.org/wiki/Migration



