Vores Meeho!™ Blog giver dig generelle nyheder, tekniske tips, inspiration og mere til i relation til Meeho!™-platformen.

Tilmeld dig gratis nu!

Indlæg fra 1-2010

» Kørselsregnskab som Excel-ark (fra Office Online)

Skrevet af Kasper Tidemann d. 27/1 2010 kl. 23:12

Det her indlæg er specielt målrettet dig, der som dansker har forsøgt at downloade Excel-arket til kørselsregnskab, som ligger på adressen http://office.microsoft.com/da-dk/templates/TC060884621030.aspx. Det kan nemlig åbenbart ikke lade sig gøre der – jeg har lige forsøgt.

Til alt held fandt jeg Excel-arket andetsteds, og nu kan du hente det her, så du kan få styr på dit kørselsregnskab.

» Om at få Ubuntu 9.10 til bruge Broadcom STA-driveren automatisk under opstart

Skrevet af Kasper Tidemann d. 12/1 2010 kl. 04:41

Ubuntu 9.10 er blevet frigivet for nyligt, og hvis du endnu ikke har prøvet det, så tag et kig på det her. Men du er muligvis en af dem, som har opgraderet fra 9.04 til 9.10. Alt forløb som forventet, bortset fra at det trådløse Broadcom-netkort i din maskine ikke længere starter automatisk.

En løsning ville være at tilgå System -> Administration -> Hardware Drivers. Her kan du fjerne og dernæst aktivere den proprietære Broadcom STA-driver for at få dit trådløse netkort til at virke i Ubuntu 9.10. Medaljens bagside er bare at det skal gøres hver gang, du starter din maskine.

For at få det til at fungere permanent, skal du tilgå System -> Administration -> Synaptic Package Manager. Her genindlæser du listen og søger efter:

bcmwl-kernel-source

Derefter højreklikker du på pakkenavnet og vælger “Mark for Reinstallation”. Endelig trykker du på den store, grønne “Apply”-knap, venter til den er færdig, genstarter din maskine, og så er du klar igen!

» Netscape Navigator: det var tider…

Skrevet af Kasper Tidemann d. 12/1 2010 kl. 03:15

I går faldt jeg over The Netscape Archive, som indeholder nogle af de klassiske versioner af Netscape Navigator – hvor fedt at de stadig kan findes! Kan du huske version 4.79 med den evigt forekommende “Document: Done”-statustekst i bunden af browseren? Det var virkelig tider. Her er et par screenshots, der for en kort stund kan genoplive begyndelsen på det hele:

Vores Meeho!™ Blog vist i Netscape Navigator 4.79.

Vores Meeho!™ Blog vist i Netscape Navigator 4.79.

google.com ser lidt pudsigt ud i NN 4.79.

google.com ser lidt pudsig ud i NN 4.79.

Men hvad skete der egentlig med Netscape Navigator? Tja, kort sagt, så tabte den konkurrencen til det dengang galopperende Internet Explorer. Det pudsige er at version 4.79 er fra 2001, det selvsamme udgivelsesår for Internet Explorer 6, den absolut ringeste og mest utilregnelige browser til dato, som har formået at irritere millionvis af webudviklere verden over. Hvor Netscape Navigator hurtigt blev udfaset, så kan man stadig finde Internet Explorer 6 derude… Det giver da stof til eftertanke.

» Den rigtige måde at bruge ORGANIZER-attributen på ifm. iCalendar-formatet

Skrevet af Kasper Tidemann d. 11/1 2010 kl. 03:32

At arbejde med iCalendar-formatet i Ruby on Rails giver dig automatisk mange muligheder for hurtigt at hive data ud, som genereres ved hjælp af en gem som fx iCalendar. Problemet er bare at gem’en ikke håndterer ORGANIZER-attributten på den rigtige måde. Den genererer i stedet det følgende:

ORGANIZER:Kasper Tidemann

… hvilket resulterer i at ORGANIZER-informationen ikke bliver vist i iCal. Det virker dog hvis du fjerner mellemrummene i attributtens værdi, det vil sige, det virker hvis du gør følgende:

ORGANIZER:KasperTidemann

… men selvom det virker, så er det jo ikke helt dét, vi gerne vil have. Arrangørens navn er jo ikke “KasperTidemann”, for nu at være præcis, men “Kasper Tidemann”. Selvom det her indlæg omhandler hvorledes brugen af iCalendar-gem’en kan forbedres ifm. korrekt visning i iCal, så er det følgende princip absolut generelt for iCalendar-formatet i det hele taget.

For at få iCal til at vise dig navnet på arrangøren plus vedkommendes e-mail-adresse, skal ORGANIZER-attributten se således ud:

ORGANIZER;CN=Kasper Tidemann:mailto:kt@meeho.dk

Hvis det er tilfældet, så ser begivenheden sådan her ud i iCal:

Screenshot af iCal, som viser info om arrangøren af begivenheden.

Screenshot af iCal, som viser info om arrangøren af begivenheden.

Jeg har skrevet til dem, der vedligeholder gem’en, men de har ikke svaret mig endnu. Indtil da kan du enten selv modificere gem’en eller gøre brug af custom_property-metoden som ligger i gem’en:

event.custom_property("ORGANIZER;CN=Kasper Tidemann:mailto", "kt@meeho.dk")

Strengt taget er det jo ikke sådan metoden skal bruges. Egentlig er det meningen at man blot indtaster navnet på en attribut samt dens værdi, men hey, ovenstående virker og løser problemet indtil gem’en er fikset.