Vores Meeho!™ Blog giver dig generelle nyheder, tekniske tips, inspiration og mere til i relation til Meeho!™-platformen.

Tilmeld dig gratis nu!

» Problem ved importering af vCard-filer med udenlandske tegn i Adressebog til Mac OS X

Skrevet af Kasper Tidemann d. 26/2 2010 kl. 18:38

Hvis du nogensinde har oplevet problemer med at importere vCard-filer (.vcf-filer), som indeholder udenlandske tegn (eller endda danske – æ, ø eller å), i Adressebog til Mac OS X, så er du muligvis komplet fortabt i forhold til at løse problemet og få Adressebog til at vise de udenlandske tegn korrekt.

Du har muligvis forsøgt at gemme dit vCard som ISO-8859-15, UTF-8 eller tilsvarende, hvor det stadig ikke har virket i Adressebog. Du har måske endda forsøgt at tilføje tegnsæt-information i vCard’ets MIME-type, så der har stået noget à la text/vcard; charset=iso-8859-15 – og det har stadig ikke virket. Bummelum.

Den eneste løsning er at få Adressebog til at bruge et andet tegnsæt i forbindelse med vCard-filer. Hvis du går ind under Adressebog -> Indstillinger -> vCard, så kan du se muligheden for at ændre tegnsæt-kodningen. Dog kan det være at Adressebog har valgt vCard version 3.0 som udgangspunkt. Dét ændrer du til 2.1, hvorefter du ændrer tegnsættet til fx Windows Latin 1, og så skifter du tilbage til version 3.0.

Når du har gjort ovenstående, så vil importering af vCards med udenlandske tegn fungere som forventet. Det inkluderer også vCard-filer, som er eksporteret fra Meeho!™.

Et screenshot af indstillingerne i forbindelse med vCard-filer i Adressebog.

Et screenshot af indstillingerne i forbindelse med vCard-filer i Adressebog.

(En sidste bemærkning: at skulle vælge vCard version 2.1 for at ændre tegnsæt-kodningen, for derefter at skifte tilbage til version 3.0 alt imens Adressebog bevarer kodningsindstillingen er nok en fejl… Det virker pudsigt at den gemmer kodningen, når man springer fra version 2.1 til 3.0, når valgmenuen ikke er tilgængelig, når version 3.0 er valgt…)

Skriv en kommentar