Skrevet af Kasper Tidemann d. 20/4 2010 kl. 22:01
Mens vi arbejder hårdt på Meeho!™ version 1.4.3, som indeholder en helt ny kontaktlogbog der bliver for vild, så lytter vi til et mixtape af DJ UMB, som hedder “India Calling: Dubstep Yaar”. Det er et af de bedste mixtapes vi har hørt længe, og du kan hente det her: http://maddecent.com/blog/india-calling

DJ UMB - India Calling: Dubstep Yaar
Skrevet af Kasper Tidemann d. 15/4 2010 kl. 02:27
Vi opdaterer Meeho!™ med jævne mellemrum, og i dag har vi lanceret Lister, en ny og intuitiv måde at håndtere maillister over kontaktpersoner på. Du opretter en liste og trækker-og-slipper kontaktpersonerne direkte over i listen. Vi understøtter endda ekstra e-mail-adresser, som kan tilføjes direkte til listerne! Se her:

Lister i Meeho!™ - en nem, intuitiv og sjov måde at håndtere lister over kontaktpersoner på!
Du finder Lister under Kunder i din Meeho!™-konto.
Skrevet af Kasper Tidemann d. 13/4 2010 kl. 17:17
Som en helt sensationel verdensnyhed kan jeg oplyse at vi her i Meeho!™-lejren har opdaget hvordan man kan stoppe tiden fuldstændig, så alt står stille og ingenting sker: ved at starte VMware Fusion på en Mac med 2 GB RAM!
Hvis man gør det, så fryser alting, urene holder op med at tikke og alt går uendeligt langsomt. Simpelthen utroligt!
Skrevet af Kasper Tidemann d. 12/4 2010 kl. 02:11
Som noget ekstraordinært her på bloggen kommer et musikalsk orienteret tip til dig: vi kan godt lide The National, og de har netop lavet et mini-site i forbindelse med deres nye album, “High Violet”. Her kan du høre singlen “Bloodbuzz Ohio” ganske gratis – og den er super god! Skynd dig ind på highviolet.com eller hør singlen direkte her.

Coveret til singlen "Bloodbuzz Ohio", som forestiller... Øh, ja. Noget?